Til forsiden ERHVERVSRETTET VÆRKSTEDSSKOLE med §107 BOTILBUD

STU - Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse       PMU - Praktisk Medhjælper Uddannelse

Til oversigt med interviews og film

Elisabeth Krøger, mor til Erik Krøger - tidligere elev på Teaterbygningen FANEFJORD.

Der var dimissionsfest på Teaterbygningen FANEFJORD, og Elisabeth Krøger varr mødt op for at fejre sin søn, Erik, der havde været på skolen i fire år, og nu skulle videre i livet.Elisabeth

 - Jeg er ikke som mor rædselsslagen over at skulle slippe ham ud nu. Han kan godt! Erik har lært at erkende de ting, han ikke kan, og at være mere realistisk i forhold til sin formåen, og så er han begyndt at elske sig selv på den gode måde. Han er helt klart også modnet, og har her på skolen lært de ting, han skal kunne for at klare sig selv.

 Elisabeth Krøger har fulgt skolen og sin søn tæt gennem de fire år, Erik har boet her. Der er flere ting, der er positivt kendetegnende ved skolen, men én ting har gjort et helt særligt indtryk:
 
 - Jeg synes, det er fantastisk at se en lærerstab, der uden undtagelse har et enormt engagement. Der er ikke én, der ser deres job, som et almindeligt 8-16 pligt-job – de giver alle sammen så meget mere end mange mennesker ellers gør i deres jobs, og det synes jeg har været suverænt at opleve, ligesom Erik har været meget glad for dem.

 De fleste elever på Teaterbygningen FANEFJORD har en lang, trist historie med sig fra folkeskolen, hvor mobning har spillet en uhyggelig stor rolle. Det gælder også Elisabeths søn, Erik.
 
 - Her på skolen slutter alle deres nederlag og hele deres hårde barndom med skuffelser og utilstrækkelighed. Allerede efter et år, kan man se, hvordan de retter sig op og folder sig ud, og de kommer ud herfra med oplevelser af, at folk har klappet af dem, og de har været med til at gøre en forskel. De fleste er også afklarede omkring, hvad de vil og kan, for skolen har guidet dem og støttet dem i at finde deres potentiale.

 

Til oversigt med interviews og film

Mød nogle af dem, der har eller har haft med Teaterbygningen FANEFJORD at gøre:

Elisabeth Krøger, mor til Erik Krøger - tidligere elev på Teaterbygningen FANEFJORD - Jeg synes, det er fantastisk at se en lærerstab, der uden undtagelse har et enormt engagement. Der er ikke én, der ser deres job, som et almindeligt 8-16 pligt-job – de giver alle sammen så meget mere end mange mennesker ellers gør i deres jobs, og det synes jeg har været suverænt at opleve, ligesom min søn, Erik, har været meget glad for dem. Læs videre Alexander Christiansen, afgangselev fra Teaterbygningen FANEFJORD i 2011 - Jeg synes, det var fantastisk at bo på den måde, man gør på Teaterbygningen FANEFJORD. Inden jeg kom på skolen, havde jeg længe gået og drømt om at bo for mig selv snart, og måden man bor på TBF, er det tætteste man kan komme, uden at gøre det helt. Samtidig havde vi et stærkt sammenhold, og det, at vi i hvert hus skulle finde ud af det sammen, og fordele rengøring, lave madplaner, købe ind og lave mad og få vores hus til at fungere som et almindeligt hjem, lærte mig rigtig meget. Mit mål var da også helt klart at bo for mig selv, når jeg var færdig med skolen. Læs videre

Gå til toppen af siden