![]() |
ERHVERVSRETTET VÆRKSTEDSSKOLE med §107 BOTILBUD
STU - Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse PMU - Praktisk Medhjælper Uddannelse |
Til oversigt med interviews og film
Bettina Hansen, Kantinebestyrer VUC Vordingborg. Har en tidligere elev ansat i flexjob.
I kantinen på Vordingborg Uddannelse Center modtager kantinebestyrer Bettina Hansen jævnligt praktikanter og arbejdsprøvninger fra mange forskellige steder. Hun har også haft 3-4 praktikanter fra Teaterbygningen FANEFJORD, og en af dem arbejder i dag i flexjob i kantinen.
- Jeg oplever stor forskel på de praktikanter, jeg får fra Teaterbygningen FANEFJORD i forhold til dem, der kommer andre steder fra. Det er kendetegnende, at de ikke er bange for at stå frem og formulere sig. De har en meget stor selvtillid, og jeg tror, det hænger sammen med det, de lærer på skolen, hvor de spiller teater og musik og i det hele bliver taget guidet i at turde. Det smitter af, også arbejdsmæssigt, og det gør det til en fornøjelse at arbejde med dem.
En af de tidligere praktikanter fik chancen for, i samarbejde med Vordingborg Kommune, at få et længere, tilpasset uddannelsesforløb som ernæringsassistent, hvor de tunge boglige fag som naturfag og engelsk blev pillet ud, og ekstra lektiehjælp blev betalt af kommunen. I dag er hun fastansat i kantinen.
- Hun er lykkedes – også selvom hun er meget bogligt svag. Vi ved, hvad hun kan, og de ting gør hun godt! I dag trives hun, og er blevet gift, har fået børn og har et fint liv i sin trygge, kendte verden, og det er jo helt fantastisk for hende.
Mød nogle af dem, der har eller har haft med Teaterbygningen FANEFJORD at gøre:
![]() | ![]() |