Til forsiden ERHVERVSRETTET VÆRKSTEDSSKOLE med §107 BOTILBUD

STU - Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse       PMU - Praktisk Medhjælper Uddannelse

Til oversigt med interviews og film

Historien om Teaterbygningen FANEFJORD

Anne og Micki Harvig startede i 1995 Teaterbygningen FANEFJORD sammen, og havde inden da søgt med lys og lygte efter et egnet sted til at etablere den fælles drøm om et uddannelsessted for unge med særlige behov. De fandt stedet i byen St. Damme på Vestmøn, hvor skolen i dag udgør en lille by i byen. Teaterbygningen FANEFJORD råder nemlig over otte huse, hvor eleverne bor, et hus med fuldt udstyret teatersal, og en hovedbygning hvor administrationen og skolens cafésal findes.

Da ideen til skolen opstod, arbejdede Anne som lærer på en efterskole for unge med særlige behov, og der oplevede hun et stort behov for et egentligt uddannelsessted, hvor disse unge kunne arbejde videre med at udvikle deres personlighed, finde frem til deres ressourcer og talenter, og samtidig lære de basale ting, der er nødvendige for at bo for sig selv og fungere i samfundet.Anne og Micki Harvig
Micki arbejdede med professionelt teater som lyd og lys tekniker, og lavede en del projekter med ”skæve” unge” derigennem.
 - Vi blev enige om, at forene vores ressourcer og skabe et sted, der ikke fandtes magen til i Danmark. Et sted, der ikke udelukkende var orienteret mod produktionstanken, som de fleste steder for unge med særlige behov var dengang.
Vi ønskede, at skabe et sted, hvor de unge fik trænet deres personlighed, deres sociale formåen, deres selvfølelse, fik deres sande evner frem i lyset, og samtidig fik en unik form for boundervisning, så de efter et forløb på vores skole, var så klar og afklarede i forhold til deres fremtid, som overhovedet muligt, fortæller Micki.

Hovedingredienserne i denne opskrift blev de fælles projekter – teaterstykkerne – og den måde, eleverne bor på.

- Teaterbygningen FANEFJORD er stadig i dag unik i forhold til den måde, vores elever arbejder sammen om at skabe store projekter i fællesskab. Vores teaterstykker er af meget høj kvalitet, og eleverne får gennem arbejdet med dem grundig træning i at arbejde sammen som gruppe, behovsudskydelse, tålmodighed og tolerance med andre, at turde træde ud af sit eget vante mønster og prøve sig selv af på nye måder. Det er fantastisk at se, hvordan hver enkelt elev vokser og blomstrer gennem den proces – også fordi de jo modtager klapsalver og applaus fra publikum, når vi tager rundt og spiller forestillingen forskellige steder i Danmark og udlandet, siger Anne.
På Teaterbygningen FANEFJORD bor eleverne på egne værelser i selvstændige huse med små grupper i hvert hus. Hver gruppe fungerer i princippet som et helt almindeligt hjem, hvor der skal laves mad, gøres rent, fordeles opgaver og købes ind. Med hjælp og støtte lærer eleverne at gebærde sig i forhold til, hvordan man klarer sig selv – og samtidig undervises de i, at støtte hinanden og arbejde sammen om at deres hus fungerer.

Eleverne får desuden erhvervstræning – de arrangerer og udfører hyppige caféarrangementer og fester på skolen, og er i erhvervspraktik flere gange i løbet af deres skoletid, ligesom de kommer på studieture eller teaterturneer i udlandet. 

Til oversigt med interviews og film

Mød nogle af dem, der har eller har haft med Teaterbygningen FANEFJORD at gøre:

Andreas Ekelund Thomsen, afgangselev fra Teaterbygningen FANEFJORD 2012: - På Teaterbygningen FANEFJORD er ingen stress. Vi havde mange pauser, hvor jeg kunne gå ind på mit værelse, og lige tænke lidt over tingene. Jeg har meget brug for at kunne være mig selv, og jeg kan godt lide den måde, man bor på skolen. Man var sammen, men kunne også være for sig selv. Det var en god ting. Læs videre Thomas Stjerne Smidt, afgangselev fra Teaterbygningen Fanefjord i 2001 - Det var først da jeg kom på Teaterbygningen Fanefjord, jeg ikke længere blev mobbet, og her fandt jeg også min store interesse, nemlig musik. Det var lige mig. Jeg synes, der var et rigtig godt sammenhold her på skolen, og masser af spændende oplevelser, rejser og teater, der gav mig bedre selvtillid, og gjorde mig mere moden. Læs videre

Gå til toppen af siden