Til forsiden ERHVERVSRETTET VÆRKSTEDSSKOLE med §107 BOTILBUD

STU - Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse       PMU - Praktisk Medhjælper Uddannelse

Til oversigt med interviews og film

Andreas Ekelund Thomsen, afgangselev fra TBF 2012.

På hans værelse var der orden, og en stor opslagstavle med fotos af glade minder og mennesker udgjorde vægudsmykningen, mens et keyboard stod midt på gulvet som om, det blev spillet på ofte.Andreas

Indtil han bliver 15 år går Andreas i specialklasse på en almindelig folkeskole, hvor han føler sig mobbet af nogle af de andre elever på skolen. Han er den stille og indadvendte dreng, der helst ikke siger ret meget, og som nemt kommer til at stamme eller gå helt i stå, når han føler sig usikker, hvilket han gør tit.
Men så kommer han på Efterskolen Ulstrup, hvor der bl.a. var fokus på musik og sang, og her opdagede Andreas for første gang, at han turde gøre ting, han ellers aldrig før ville have drømt om. Sådan havde han det også med Teaterbygningen FANEFJORD, hvor han har spillet en stor rolle i elevernes egen teaterforestilling ”Balder den Gode”.

- Mit liv er meget forandret, efter jeg kom på efterskolen og Teaterbygningen FANEFJORD. Det var rigtig fedt, at folk her var ligesom mig. Jeg turde nye ting, og jeg kunne godt lide det. Samtidig lærte jeg meget af, at være sammen med de andre elever. For eksempel øvede jeg mig hele tiden i at lære at styre mit ”drille-gen”. Jeg var rigtig ked af mit drille-gen, for nogle gange tog det bare over – men de andre hjalp mig med at sige stop, når de syntes, det var for meget, og så stoppede jeg.

Andreas kommer fra en stor familie med en tvillingebror og to søstre i Frederikssund. En af de ting, han nød meget ved at bo på Teaterbygningen, var netop den ro, han mener der er.

- På Teaterbygningen FANEFJORD er ingen stress. Vi havde mange pauser, hvor jeg kunne gå ind på mit værelse, og lige tænke lidt over tingene. Jeg har meget brug for at kunne være mig selv, og jeg kan godt lide den måde, man bor på skolen. Man er sammen, men kan også være for sig selv. Det er en god ting.

Når Andreas ikke var på sit værelse og spillede på keyboard eller tænkte, fandt man ham ofte udendørs i gang med at luge ukrudt. Han har interesse for gartnerfaget, og finder ro og orden blandt andet ved at luge ukrudt. Da han skulle i praktik, ville han afprøve gartnerfaget professionelt.

- Selvom jeg brænder for at blive gartner, så er det ikke det, der er min største livsdrøm. Der er mange, der spørger mig, hvad jeg drømmer om, og jeg drømmer allermest om, at jeg hele tiden vil arbejde på at blive endnu bedre mod andre mennesker, hele tiden komme et skridt videre i forhold til at prøve ting, jeg troede, jeg ikke turde eller kunne, og at blive ved med at spille musik og synge. De ting drømmer jeg allermest om i hele mit liv!

 

Til oversigt med interviews og film

Mød nogle af dem, der har eller har haft med Teaterbygningen FANEFJORD at gøre:

Thomas Stjerne Smidt, afgangselev fra Teaterbygningen Fanefjord i 2001 - Det var først da jeg kom på Teaterbygningen Fanefjord, jeg ikke længere blev mobbet, og her fandt jeg også min store interesse, nemlig musik. Det var lige mig. Jeg synes, der var et rigtig godt sammenhold her på skolen, og masser af spændende oplevelser, rejser og teater, der gav mig bedre selvtillid, og gjorde mig mere moden. Læs videre Video: Mød nogle af eleverne og hør deres oplevelser med skolen. Læs videre

Gå til toppen af siden