Til forsiden ERHVERVSRETTET VÆRKSTEDSSKOLE med §107 BOTILBUD

STU - Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse       PMU - Praktisk Medhjælper Uddannelse

Boundervisning

Eleverne bor i 7 villaer/boenheder lige ved siden af skolen. Her indgår de i et forpligtigende, praktisk og socialt fællesskab.

Der arbejdes på, at den enkelte elev efter Teaterbygningen FANEFJORD i så høj grad, det er muligt, bliver selvhjulpen i egen bolig, opgangsfællesskab eller bofællesskab.

Eleven får støtte og hjælp til at leve et sundt og aktivt liv i og udenfor bofællesskabet.

Der undervises i
Kostplanlægning med sunde og miljøvenlige produkter, indkøb, madlavning, kostregnskab, tøjvask, orden, rengøring, havearbejde m.v.

Dertil kommer
Støtte og vejledning omkring forskellige personlige forhold, f.eks. elevens privatøkonomi m.v.

Tirsdag er boundervisningsdag. Dog tilbyder skolen ekstra boundervisning til de elever, der har brug for mere end den skemalagte boundervisning.

Fritid
Der arbejdes på, at eleverne har et aktivt fritidsliv i eller udenfor skolen. Skolen tilbyder hver aften 1-2 aktiviteter, som eleverne kan tilmelde sig - med mødepligt. Aftenaktiviteter henhører under skolens botilbud og er derfor forbeholdt elever med bevilget botilbud (døgnelever).

Skolen har eget fitnesscenter med moderne træningsfaciliteter samt musikhus. Skolens elever frit kan benytte såvel fitnesscenter som musikhus - også aftener og weekender.

Eleverne har fri hver weekend, dog skal der påregnes enkelte arbejdsweekender/perioder i forbindelse med diverse arrangementer. Disse weekender kender den enkelte elev fra skoleårets start.

Mød nogle af dem, der har eller har haft med Teaterbygningen FANEFJORD at gøre:

Alexander Christiansen, afgangselev fra Teaterbygningen FANEFJORD i 2011 - Jeg synes, det var fantastisk at bo på den måde, man gør på Teaterbygningen FANEFJORD. Inden jeg kom på skolen, havde jeg længe gået og drømt om at bo for mig selv snart, og måden man bor på TBF, er det tætteste man kan komme, uden at gøre det helt. Samtidig havde vi et stærkt sammenhold, og det, at vi i hvert hus skulle finde ud af det sammen, og fordele rengøring, lave madplaner, købe ind og lave mad og få vores hus til at fungere som et almindeligt hjem, lærte mig rigtig meget. Mit mål var da også helt klart at bo for mig selv, når jeg var færdig med skolen. Læs videre Thomas Stjerne Smidt, afgangselev fra Teaterbygningen Fanefjord i 2001 - Det var først da jeg kom på Teaterbygningen Fanefjord, jeg ikke længere blev mobbet, og her fandt jeg også min store interesse, nemlig musik. Det var lige mig. Jeg synes, der var et rigtig godt sammenhold her på skolen, og masser af spændende oplevelser, rejser og teater, der gav mig bedre selvtillid, og gjorde mig mere moden. Læs videre

Gå til toppen af siden