Til forsiden ERHVERVSRETTET VÆRKSTEDSSKOLE med §107 BOTILBUD

STU - Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse       PMU - Praktisk Medhjælper Uddannelse

Værdigrundlag

Teaterbygningen FANEFJORD's grundlæggende værdigrundlag kan sammenfattes som følger:

Vi tror fundamentalt på, at vi ved at stille krav og forventninger til den enkelte elev og ved at forstå, støtte og respektere eleverne, hjælper dem videre. Vi giver eleverne troen på sig selv, styrker deres selvværd og gør dem til stolte borgere. Det sker gennem værdig undervisning og ikke ved "behandling".

  • Vi arbejder med en grundlæggende respekt for den enkelte elev og tager udgangspunkt i hans/hendes behov og ressourcer.

  • Vi stiller store krav om gensidig positiv holdning til både undervisning og dagligliv og udsætter eleverne for høje krav - og af og til stress - for at opøve deres evne til at klare vanskelige situationer/perioder i deres kommende arbejds- og privatliv.

  • Vi arbejder bevidst hen mod at styrke hver enkelt elev til at kunne klare sig selv så langt som muligt og løser derfor ikke problemer FOR eleverne, med derimod MED eleverne.

  • Vi arbejder helhedsorienteret med at styrke den enkeltes personlighed og selvforståelse.

I vores arbejde er vi inspireret af filosoffen Søren Kierkegaard "Om at hjælpe"

 KLIK HER

Mød nogle af dem, der har eller har haft med Teaterbygningen FANEFJORD at gøre:

Lone Jensen, afgangselev fra Teaterbygningen Fanefjord i 2000 - Jeg arbejder nu i flexjob som køkkenassistent i en virksomhed med over 1000 ansatte, og der har jeg været i snart syv år. Efter Teaterskolen Fanefjord kom jeg i arbejdsprøvning på cafeer og restauranter, og fik endelig mit job. Vi er 13 i køkkenet, og jeg ved, at min arbejdsgiver er glad for mig, og synes, det går godt. Det synes jeg også. Læs videre Forstanderpar på Teaterbygningen Fanefjord, Anne og Micki Harvig: - Teaterbygningen Fanefjord er et uddannelsessted for unge med særlige behov, hvor vi lægger vægt på det hele menneske. Gennem arbejdet med teater og musik, udvikler hver enkelt elev sin personlighed, og finder frem til sine styrker og talenter. Sammen med vores botræning, hvor eleverne bor i små grupper i egne huse, erhvervspraktik og udlandsrejser, oplever vi, at hver elev vokser og blomstrer og får styrket sit selvværd. Efter et ophold på skolen, er langt de fleste helt afklarede med, hvad de ønsker sig – og kan – i fremtiden, og vi hjælper dem på vej, så langt, det er os muligt. Læs videre

Gå til toppen af siden