ERHVERVSRETTET VÆRKSTEDSSKOLE med §107 BOTILBUD
STU - Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse       PMU - Praktisk Medhjælper Uddannelse
Fanefjord Kirkevej 11, St. Damme, 4792 Askeby - tlf.: 5582 6130 - mail: tbf@teaterbygningen.dk
CVR-nr: 18643294 - Kontortid: Mandag - torsdag kl. 9.00-15.00, fredag kl. 9.00-13.00

PRESSEMEDDELELSE


Teaterbygningen FANEFJORD lukker og slukker

Ja ...... det er helt uvirkeligt - men pr. 1 august 2016 eksisterer Teaterbygningen FANEFJORD ikke mere som et uddannelsestilbud for unge med særlige behov.

Vi har i år fejret vores 20-års jubilæum. 202 elever har haft et uddannelsesforløb på skolen i disse 20 år. Der er blevet afviklet 78 cafeer/kulturarrangementer med spisning og underholdning. 35 teaterproduktioner er blevet spillet i vores egen sal og på turnéer i ind- og udland. Vi har regnet ud, at vi har underholdt ca. 80.000 publikum/gæster.

Men ...... Om lidt bli´r her stille - Om lidt er det forbi.

Det har været 20 fantastiske år, som vi takker for, og hvor vores bygninger ...... ja en hel landsby ...... har summet af glade og kreative unge mennesker.

Men nu er det slut!

Alting har sin tid ...... vores var 20 år.

Tiden i dag er, at kommunerne selv udbyder STU-uddannelsen til deres borgere - og generelt landet over har unge med særlige behov svært ved at få bevilget et botilbud udenfor kommunes regi. Dette har betydet, at vi har oplevet et fald i elevtilstrømningen gennem de sidste år, og med den årgang der naturligt dimitterer til sommer, er der kun 6 elever tilbage til et nyt skoleår. Dette er alt for få ...... da vi var flest, havde vi 35 elever.

Vi vil benytte lejligheden til at takke ...... 

  • Alle de elever der gennem de sidste 20 år har valgt Teaterbygningen FANEFJORD som deres uddannelsessted.

  • Vores medarbejdere gennem tiden, der med stor og engageret indsats har været med til at skabe Teaterbygningen.

  • Pårørende og bevilgende kommuner for det fine samarbejde.

  • Møns Bank fordi de troede på os og projektet.

Til sidst også en stor tak til lokalbefolkningen og publikum fra nær og fjern, som trofast har bakket op om vores arrangementer.

April 2016

Hent jubilæumsskrift        Se kontrolrapport         Vil du have teksten på vores hjemmeside læst højt, kan du hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk - (Åbner nyt vindue)        Sangbog        Hent skoleprogram